Ungen er rigtig fræk. Den har været en tur ind i køkkenet, så vi skal huske at lukke døren efter os - også selv om vi sidder på terrassen. Når vi går ud af døren render den rundt om vores fødder, så man skal passe på hvor man trædder.
Vi blev nervøse her til morgen: Den lille han havde været og få en masse nødder og var vist løbet op i æbletræet. Pludselig forsvandt alle småfuglene og noget stort og brunt kom dumpende ned på rækværker og hurtigt væk igen op mod æbletræet. Vi 'fløj' ud på terrassen og spejdede op i træerne efter vores lille ven, men kunne ikke se ham. Et par minutter efter fløj en stor rovfugl væk; men den havde ikke noget i kløerne, så vi håber at han overlevede mødet.

Vi havde besøg af ungen i går. Den har mistet alt sin babypels, så den er svær at kende fra de andre, så den har måske være her før og blevet forvekslet med den lille han.

Ungen henne ved en madras og hente nødder. Og den er så tillidsfuld at den bliver siddende lige ved siden af mig mens den spiser.

Den lille, sjove han har fået fisket mejsekuglen op.

Ungen med såret guffer på et æbleskrog. Såret er helet helt og pelsen er vokset ud, men man kan stadig se, hvor det har været for der er ikke vokset "baby-pels" ud dér.
Vi har ikke set ungerne i lang tid - håber at det bare er fordi, at de er flyttet hjemmefra. Vi har jo sagt til dem at de ikke må løbe over vejen, men de gør det jo alligevel. Savner rigtig meget ungen med såret - den var blevet rigtig sjov og tam.

Den lille han.

Vi overvejede kort at prøve at finde noget at putte i hullet til parasolfoden, så vandet ikke skvulper over når vi flytter den. Det virker farligt at drikke med hovedet nede i et hul, hvor øjnene er dækket, så de ikke kan se fjender, men vandet er åbenbart bedre dér en andre steder, for de gør det alle.

Generelt har der været lidt stille på terrassen. Der har været en/nogle fremmede, der nogle gange meget forsigtigt tager nødder af hånden, nogle gange tager nødder, der bliver kastet ud og nogle gange stikker af så snart vi kommer hen til døren. Som sagt har vi ikke set ungerne i lang tid og de andre har heller ikke "overrendt" os. Men i dag var hunnen og den lille han her samtidig og de kunne faktisk enes rigtigt godt. De holdte sig på afstand af hinanden og han var ikke så provokerende som han plejer over for hende.

Der er sket en lille forskydning i magtforholdet mellem hunnen og ungen med såret, hunnen plejer jo at jage de små væk. I går kom først ungen og lidt senere hunnen og ungen flyttede sig for hende, men jagede også hende væk en gang imellem. De virkede meget lige. Jeg måtte trække hånden til mig, da de begyndte at slås lige foran døren.
Ungen er stadig mindre end den voksne.


Senere fik ungen et hvil på en lille hylde ved en afståret gren. Den sad stille meget længe i denne stilling.

Vi har i et stykke tid ikke set noget til ungen uden sår, men både lørdag og søndag kom den. Søndag var begge unger her samtidig, og vi kunne se at den med såret er blevet større, så måske har den anden ligget syg hjemme i reden.

I mellemtiden er den med såret blevet frækkere end sin bror/søster, så den får mere mad. Vi sørger selvfølgelig for at kaste nødder ud til den, men måske har den være forkølet, for den har meget svært ved at finde dem med mindre de lande lige foran dens fødder.


Nu hvor vejret er blevet bedre, opholder vi os mere og mere på terrassen. Det er lidt forskelligt hvordan de reagerer på de ændrede forhold. Vores lille sjove han synes at det var meget mærkeligt. Han løb lidt frem og tilbage - kunne jo godt se, hvor nødden var, men han måtte flere gange over til døren og kigge. Til sidst tog han mod til sig og hentede nødden, og så var det pludselig ikke noget problem og han kom og hentede mange nødder.

Ungen med såret er fuldstændig ligeglad med, hvor den skal hente sine nødder.

Vores stakkels plante!

Ungen med såret har hurtigt fundet ud af det med at komme og hente nødder hos os. Hun (tror vi nok) kommer hurtigt og målrettet hen og henter. Hun er også med på lidt "sjov", som at stå på bagben, komme hen på dørtrinet og tage nødden på håndfladen.

I lørdags fik hun mange nødder og da hun var mæt begyndte hun at gemme dem. En valnød blev begravet i vores plante. Da hun var løbet hjem, tog vi nødden op for at spare planten for mere graveri. Senere på dagen kom hun tilbage og selv om planten var flyttet et andet sted hen hoppede hun direkte hen til planten og begyndte at grave! Vi har læst at egern ikke kan huske, vhor de gemmer deres nødder og at det er tilfældigt når de finder dem igen. Det gælder ikke vores lille egern-unge, hun vidste helt sikker, hvor hun havde gemt den nød. Vi gav hende nogle nødder, dækkede hullet til igen og flyttede planten igen. Senere var der gravet hul igen!

Ellers har vi haft besøg af hunnen og begge hanner.

I går var både hunnen og den lille han og få morgenmad sammen. Hun jager ham væk, hvis han kommer for tæt på hende og han kan godt lide at provokere hende lidt. Efter at de begge havde fået nogle nødder, smuttede de begge over i valnøddetræet.
Senere da vi spiste morgenmad på terrassen, kom de tilbage og fik nogle flere nødder.


I dag var ungen med såret og få nødder af hånden for første gang. Så nu har vi fem egern, der bliver håndfodret. Umiddelbart ser såret ud til at læges fint.