
I mellemtiden er den med såret blevet frækkere end sin bror/søster, så den får mere mad. Vi sørger selvfølgelig for at kaste nødder ud til den, men måske har den være forkølet, for den har meget svært ved at finde dem med mindre de lande lige foran dens fødder.

Nu hvor vejret er blevet bedre, opholder vi os mere og mere på terrassen. Det er lidt forskelligt hvordan de reagerer på de ændrede forhold. Vores lille sjove han synes at det var meget mærkeligt. Han løb lidt frem og tilbage - kunne jo godt se, hvor nødden var, men han måtte flere gange over til døren og kigge. Til sidst tog han mod til sig og hentede nødden, og så var det pludselig ikke noget problem og han kom og hentede mange nødder.






De to unger er dog stadig gode venner og kan godt sidde tæt, hvis de er her samtidig.
Senere kom den lille han igen, hvor han bl.a. også var helt henne og snuse til kameralinsen. Han spiste et par nødder og begyndte så at gemme dem i tagrenden. Så jeg sagde til ham at han ikke fik flere, hvis han ikke ville spise dem. Men med lidt nuttet attitude fik han alligevel overtalt mig. Jeg tog en solsikkekerne (som jo smager godt, hvis man kan hugge dem fra fuglene!), men han mente at der måtte være en nød et sted - han var rundt på hele hånden, for at snuse. Han ihærdighed blev da også belønnet med en nød, som han spiste lige på måtten.
