Vi har meget focus på hendes mave i øjeblikket. Vi synes at hun ser tyk ud, men hun opfører sig ikke som en højgravid - hun hopper ubesværet rundt på grenene og hurtigt op og ned ad stammen. Hun har været her hver dag og fået sine nødder og taget noget af fuglenes frugter.
I søndags var der der begge samtidig. I dag var hunnen her først, og da hun var færdig kom hannen. Selv om han ikke er her hver dag, bliver han mere og mere fræk. Når vi åbner døren er han fremme ved måtten på få sekunder, og hvis nødden ikke er klar, er han helt henne på dørtrinet. Jeg prøvede at give ham en solsikke, som de begge er glade for, når de kan hugge dem fra fuglene, men han tog den bare, smed den og snuste til min hånd; så måtte jeg jo finde en nød.

Hvor er han dygtig. Det er jo ikke fordi han har lært noget, han ikke kunne i forvejen; for de er begge meget dygtige til at stå på bagben. Han var henne og hente mange nødder på den måde. De er også begge glade for frugt, så vi prøvede at give ham noget pære. Men han snuste bare til det og var så næsten på vej ind i køkkenet efter en nød.

De sidste dage er de kommet alene. I søndags kom de begge, men første ham og så, da han var færdig med at spise, kom hun. Vi troede, at der måske var en ændring af magtballacen, for det så ud til at hun jog ham væk. Men han har bare været mæt, for da de kom i dag, var alt ved det gamle. Hun er lidt langsom om at komme hen og hente sin nød, og så når hun er næsten ved at have den, kommer han og jager hende væk og tager nødden. For at gøre det rigtigt svært for hende kan han finde på at blive siddende helt henne ved døren og spise nødden, så hun ikke kan komme til.

Mens hun så alligevel ikke kunne komme til nødderne var hun nede og snuppe et kvart æble fra solsortene. Æblet blev så “gemt” meget synligt oppe i træet. Senere da han var løbet hjem kunne hun få sine nødder i fred.

Hunnen sad lige midt i mejsernes mad og guffede solsikkekerner i sig. Da jeg åbnede døren for at tage et billede af hende, hoppede hun ned og kom hen for at få sin nød, så det billede fik vi ikke.

Vi er lidt bekymret for hende, for hun klør sig hele tiden. Vi kan ikke forstille os at det kan være utøj i denne kulde. Hannen klør sig ikke så meget.

Vi har ikke set noget til vores to venner hele weekenden. I går var “den fremmede” på besøg. Den ville godt have nødder, men de skulle smides ud til den, og vi skulle gå væk fra vinduet, før den ville hente maden. Den spiste et par nødder og gravede en enkelt ned i sneen på taget!

I dag havde vi så endelig besøg af vores “egne” egern. De kom sammen og kom pænt og hentede deres nødder. Derefter gik han. Hun fandt et stort stykke brød på jorden, som hun slæbte op på terrassen. Vi smed endnu en bolle ud, da det jo egentlig var fuglenes mad hun spiste. Den smagte hun lidt på, hvorefte hun løb op i æbletræet med den. Det så ud til at være en farlig manøvre; det store stykke brød og sne på grenene gjorde at hun flere gange var ved at falde ned. Efter lidt forsøg fandt hun et godt sted at “gemme” sin fangst (her senere på dagen er brødet dog forsvundet).