Vi har ikke set noget til vores to venner hele weekenden. I går var “den fremmede” på besøg. Den ville godt have nødder, men de skulle smides ud til den, og vi skulle gå væk fra vinduet, før den ville hente maden. Den spiste et par nødder og gravede en enkelt ned i sneen på taget!
I dag havde vi så endelig besøg af vores “egne” egern. De kom sammen og kom pænt og hentede deres nødder. Derefter gik han. Hun fandt et stort stykke brød på jorden, som hun slæbte op på terrassen. Vi smed endnu en bolle ud, da det jo egentlig var fuglenes mad hun spiste. Den smagte hun lidt på, hvorefte hun løb op i æbletræet med den. Det så ud til at være en farlig manøvre; det store stykke brød og sne på grenene gjorde at hun flere gange var ved at falde ned. Efter lidt forsøg fandt hun et godt sted at “gemme” sin fangst (her senere på dagen er brødet dog forsvundet).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar