
Hele weekenden har vi “kun” haft besøg af hunnen. Hun kommer troligt og henter sine nødder og smutter så hjem igen. I går havde hun taget hannen med. Selvom han ikke har været her nogle dage, er han stadig den mest tillidsfulde. Hun er ikke så bange mere, og kommer hurtigere hen og henter nødden, der bliver holdt ud til hende. Men man skal holde hånden helt stille ellers bliver hun bange. Han derimod sidder klar på måtten - ja næsten helt henne på dørtrinet - og tager imod, de nødder vi rækker ned til ham.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar