I morges kunne vi se et egern i naboens grantræ. Vi åbnede døre og rystede med nødde-glasset. Straks løb egernet hen mod hækken, i fuld fart gennem hæk og træer. Allerede dér kan man se, hvem det er, da det kun er vores lille han (den store unge/den mellemste), der løber så hurtigt, når vi kalder. Hunnen kommer først når hun selv gidder og den helt lille reagerer slet ikke.
Han fik et par nødder, men da nødderne åbenbart ikke kom hurtigt nok, gik han i gang med den håndfuld solsikkekerner, vi havde lagt ud til, hvis den lille skulle dukke op.

Han var meget våd og helt klart ikke tilfreds med regnen. Da han var mæt, løb han over taget.

Senere kom den lille på besøg, men den blev over i valnøddetræet.