fredag den 14. maj 2010

Vi har to unger!!!

Det første egern, der var på besøg i går var en af ungerne (eller ungen, som den "hed" på det tidspunkt), der gnavede bunden ud af en mejsekugle og stak af med indholdet. Den stak nu ikke så langt, men blev siddende i æbletræet og spiste mens Allan kom helt tæt på og fik taget billeder. Det sprøjtede til alle sider mens den spiste, så der var også noget til solsorten. Læg mærke til de stor hænder.
Senere kom hannen. Han var åbenbart meget sulten, for han fik en hasselnød, som han sad på måtten og spiste, mens han rakte sig op for ligesom at tage imod en ny nød. Han fik nu lov til at spise færdig inden han fik den.
Lidt senere kom hunnen og fik et par nødder.
Om eftermiddagen opdagede vi så at vi havde to egern-unger, da de begge tumlede rundt i vores valnøddetræ. Det er jo dejligt, men umuligt at finde ud af hvem der er hvem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar