Ungen er rigtig fræk. Den har været en tur ind i køkkenet, så vi skal huske at lukke døren efter os - også selv om vi sidder på terrassen. Når vi går ud af døren render den rundt om vores fødder, så man skal passe på hvor man trædder.
Vi blev nervøse her til morgen: Den lille han havde været og få en masse nødder og var vist løbet op i æbletræet. Pludselig forsvandt alle småfuglene og noget stort og brunt kom dumpende ned på rækværker og hurtigt væk igen op mod æbletræet. Vi 'fløj' ud på terrassen og spejdede op i træerne efter vores lille ven, men kunne ikke se ham. Et par minutter efter fløj en stor rovfugl væk; men den havde ikke noget i kløerne, så vi håber at han overlevede mødet.

Vi havde besøg af ungen i går. Den har mistet alt sin babypels, så den er svær at kende fra de andre, så den har måske være her før og blevet forvekslet med den lille han.

Ungen henne ved en madras og hente nødder. Og den er så tillidsfuld at den bliver siddende lige ved siden af mig mens den spiser.

Den lille, sjove han har fået fisket mejsekuglen op.

Ungen med såret guffer på et æbleskrog. Såret er helet helt og pelsen er vokset ud, men man kan stadig se, hvor det har været for der er ikke vokset "baby-pels" ud dér.
Vi har ikke set ungerne i lang tid - håber at det bare er fordi, at de er flyttet hjemmefra. Vi har jo sagt til dem at de ikke må løbe over vejen, men de gør det jo alligevel. Savner rigtig meget ungen med såret - den var blevet rigtig sjov og tam.

Den lille han.

Vi overvejede kort at prøve at finde noget at putte i hullet til parasolfoden, så vandet ikke skvulper over når vi flytter den. Det virker farligt at drikke med hovedet nede i et hul, hvor øjnene er dækket, så de ikke kan se fjender, men vandet er åbenbart bedre dér en andre steder, for de gør det alle.

Generelt har der været lidt stille på terrassen. Der har været en/nogle fremmede, der nogle gange meget forsigtigt tager nødder af hånden, nogle gange tager nødder, der bliver kastet ud og nogle gange stikker af så snart vi kommer hen til døren. Som sagt har vi ikke set ungerne i lang tid og de andre har heller ikke "overrendt" os. Men i dag var hunnen og den lille han her samtidig og de kunne faktisk enes rigtigt godt. De holdte sig på afstand af hinanden og han var ikke så provokerende som han plejer over for hende.

Der er sket en lille forskydning i magtforholdet mellem hunnen og ungen med såret, hunnen plejer jo at jage de små væk. I går kom først ungen og lidt senere hunnen og ungen flyttede sig for hende, men jagede også hende væk en gang imellem. De virkede meget lige. Jeg måtte trække hånden til mig, da de begyndte at slås lige foran døren.
Ungen er stadig mindre end den voksne.


Senere fik ungen et hvil på en lille hylde ved en afståret gren. Den sad stille meget længe i denne stilling.

Vi har i et stykke tid ikke set noget til ungen uden sår, men både lørdag og søndag kom den. Søndag var begge unger her samtidig, og vi kunne se at den med såret er blevet større, så måske har den anden ligget syg hjemme i reden.

I mellemtiden er den med såret blevet frækkere end sin bror/søster, så den får mere mad. Vi sørger selvfølgelig for at kaste nødder ud til den, men måske har den være forkølet, for den har meget svært ved at finde dem med mindre de lande lige foran dens fødder.


Nu hvor vejret er blevet bedre, opholder vi os mere og mere på terrassen. Det er lidt forskelligt hvordan de reagerer på de ændrede forhold. Vores lille sjove han synes at det var meget mærkeligt. Han løb lidt frem og tilbage - kunne jo godt se, hvor nødden var, men han måtte flere gange over til døren og kigge. Til sidst tog han mod til sig og hentede nødden, og så var det pludselig ikke noget problem og han kom og hentede mange nødder.

Ungen med såret er fuldstændig ligeglad med, hvor den skal hente sine nødder.

Vores stakkels plante!

Ungen med såret har hurtigt fundet ud af det med at komme og hente nødder hos os. Hun (tror vi nok) kommer hurtigt og målrettet hen og henter. Hun er også med på lidt "sjov", som at stå på bagben, komme hen på dørtrinet og tage nødden på håndfladen.

I lørdags fik hun mange nødder og da hun var mæt begyndte hun at gemme dem. En valnød blev begravet i vores plante. Da hun var løbet hjem, tog vi nødden op for at spare planten for mere graveri. Senere på dagen kom hun tilbage og selv om planten var flyttet et andet sted hen hoppede hun direkte hen til planten og begyndte at grave! Vi har læst at egern ikke kan huske, vhor de gemmer deres nødder og at det er tilfældigt når de finder dem igen. Det gælder ikke vores lille egern-unge, hun vidste helt sikker, hvor hun havde gemt den nød. Vi gav hende nogle nødder, dækkede hullet til igen og flyttede planten igen. Senere var der gravet hul igen!

Ellers har vi haft besøg af hunnen og begge hanner.

I går var både hunnen og den lille han og få morgenmad sammen. Hun jager ham væk, hvis han kommer for tæt på hende og han kan godt lide at provokere hende lidt. Efter at de begge havde fået nogle nødder, smuttede de begge over i valnøddetræet.
Senere da vi spiste morgenmad på terrassen, kom de tilbage og fik nogle flere nødder.


I dag var ungen med såret og få nødder af hånden for første gang. Så nu har vi fem egern, der bliver håndfodret. Umiddelbart ser såret ud til at læges fint.

Vi har en mejsekugle hængende i en nøglering. Vores egern er gode til at hejse dem op, så de også kan spise af kuglen.
Allan har hængt en kugle under nogle rester af vores juletræ, for at fuglene kunne få deres mad i fred, men det er ikke noget der forhindre et lækkersultent egern!

Den ene af unger er kommet lidt til skade. Om den er faldet eller det er et af de andre egern, der har været efter den ved vi ikke. De kan godt være hårde ved hinanden - selv deres mor jager dem væk, hvis de kommer for tæt på.

De to unger er dog stadig gode venner og kan godt sidde tæt, hvis de er her samtidig.

Den ene af ungerne (den uden sår) har været henne og tage en nød fra hånden.

I dag var der myldretid på terrassen. Først var hunnen sammen med den lille han. Senere kom "forsigtig-hannen" og efter ham kom den lille han tilbage. Da vi sad på terrassen og spiste morgenmad kom hunnen og ungen med såret. Hunnen synes at det var mærkeligt at vi sad der, men kom alligevel hen og fik en nød af hånden. Ungen rendte under vores stole.

Senere kom den lille han igen, hvor han bl.a. også var helt henne og snuse til kameralinsen. Han spiste et par nødder og begyndte så at gemme dem i tagrenden. Så jeg sagde til ham at han ikke fik flere, hvis han ikke ville spise dem. Men med lidt nuttet attitude fik han alligevel overtalt mig. Jeg tog en solsikkekerne (som jo smager godt, hvis man kan hugge dem fra fuglene!), men han mente at der måtte være en nød et sted - han var rundt på hele hånden, for at snuse. Han ihærdighed blev da også belønnet med en nød, som han spiste lige på måtten.

I går morges var begge ungerne på besøg. Den ene var på terrassen, hvor den fik et par nødder smidt ud. Den anden var i æbletræet i gang med at guffe den mejsekugle, Allan havde hængt op specielt, så egerne ikke kunne nå den!

I dag var der en unge på terrassen. Da jeg åbnede døren hoppede den et par skridt over mod mig; jeg kastede en nød ud og den begyndte at snuse efter den. Pludselig kom et rødt lyn ind fra siden - det var vores lille sjove han, der åbenbart synes at den kom for tæt på. Ikke en gang da han havde fået en nød og var godt beskæftiget med at spise den kunne han lade den lille få en nød. Først da jeg fik smidt nødden helt over i den anden side af terrassen, accepterede han det.

Her er et billede fra sidste sommer, hvor et egern kom og hentede nødder mens vi spiste morgenmad.

Der sker mystiske ting på vores terrasse. Allan satte en grankogle i klemme i en revne, næste morgen var den væk, men et par timer sener var den sat fast næste samme sted og der var gnavet i den.

En dag i sidste uge var hannen på besøg, men han var blevet "mærkelig". Han var meget nervøs og kom kun hen og hentede en nød når jeg sad helt stille. Da han var her i går var han på samme måde og vi var nervøse for, hvad der kunne være i vejen med sådan en ændring i hans adfærd.

Her til morgen fik vi så svaret. Først var hunne på besøg og fik nogle nødder, senere, da hun var gået, kom hannen, og han var sit gamle "jeg" igen; tillidsfuld, nysgerrig, utålmodig og nærgående.

Da han var smuttet, kom så en han, der var nervøs ... Så tæt på kunne jeg godt se at der var forskel på dem; den første havde fin, blank pels og manglede det meste af totten på venstre øre og den anden var lidt mere mat i pelsen med lidt tegninger på den ene side og havde begge totterne på ørerne.Senere kom en af ungerne og spiste en masse solsikkekerner og fik et par nødder kastet ud.

Med tre voksne og to unger (der vokser hurtigt) bliver det svært at kende forskel på dem, men de accepterer nok ikke at vi giver dem halsbånd på!

Begge ungerne har hentet nødder, som vi har smidt ud til dem. Vi kan stadig ikke se forskel på dem, men den ene er mere tillidsfuld end den anden. De kan begge sætte meget mad til livs i forhold til deres små maver.

Hunnen har den mest stabile mødediciplin, hun er der som regel om morgenen. Hannen var på besøg i søndags - lidt senere på dagen, så måske sidder han og venter på nødder på terrassen, mens vi er på arbejde!

Hunnen og den ene af ungerne kom og fik morgenmad på terrassen i dag.
De "store" ved godt, at når vi kaster noget ud, er det nødder. Så de er opmærksomme og henter nødden der, hvor den lander. De "små" har slet ikke lært det endnu. Mens "mor" spiste af mejsekuglen snusede ungen lidt rundt på terrassen. Jeg fik kastet en valnød, så den landede lige foran snuden på den - ungen tog den og gik straks igang med at spise den. Så håber vi at den har lært noget!

Det er ikke nemt at få vores dyr til at sidde ordenligt og stille længe nok til at vi kan få taget et billede, så man kan se størrelsesforskellen på ungerne og de voksne. Ungerne er så små, at de nemt kan sidde i en hånd.
Vi kan stadig ikke se forskel på ungerne, men den ene er tillidsfuld og bliver siddende når vi åbener døren og tager billeder; den anden bliver urolig, men den stikkker ikke helt af.

Vi har to unger!!!

Det første egern, der var på besøg i går var en af ungerne (eller ungen, som den "hed" på det tidspunkt), der gnavede bunden ud af en mejsekugle og stak af med indholdet. Den stak nu ikke så langt, men blev siddende i æbletræet og spiste mens Allan kom helt tæt på og fik taget billeder. Det sprøjtede til alle sider mens den spiste, så der var også noget til solsorten. Læg mærke til de stor hænder.

Senere kom hannen. Han var åbenbart meget sulten, for han fik en hasselnød, som han sad på måtten og spiste, mens han rakte sig op for ligesom at tage imod en ny nød. Han fik nu lov til at spise færdig inden han fik den.

Lidt senere kom hunnen og fik et par nødder.

Om eftermiddagen opdagede vi så at vi havde to egern-unger, da de begge tumlede rundt i vores valnøddetræ. Det er jo dejligt, men umuligt at finde ud af hvem der er hvem!

I morges kunne vi se et egern i naboens grantræ. Vi åbnede døre og rystede med nødde-glasset. Straks løb egernet hen mod hækken, i fuld fart gennem hæk og træer. Allerede dér kan man se, hvem det er, da det kun er vores lille han (den store unge/den mellemste), der løber så hurtigt, når vi kalder. Hunnen kommer først når hun selv gidder og den helt lille reagerer slet ikke.
Han fik et par nødder, men da nødderne åbenbart ikke kom hurtigt nok, gik han i gang med den håndfuld solsikkekerner, vi havde lagt ud til, hvis den lille skulle dukke op.

Han var meget våd og helt klart ikke tilfreds med regnen. Da han var mæt, løb han over taget.

Senere kom den lille på besøg, men den blev over i valnøddetræet.

Nu er det vist ved at være tid for en opdatering.

Vores han har vi ikke set i rigtig lang tid, desværre.

Hunnen kommer stadig og er mere eller mindre som hun plejer; lidt forsigtig og bange for bevægelser. Hun har tydelige dievorter.

Vi har så i et stykke tid haft besøg af en mindre han. Han var også forbeholden i starten, men er hurtigt kommet efter det. Nu er han hurtigt henne ved døren og står utålmodigt med forpoterne på dørtrinet, mens vi finder nødden frem til ham. Hvis døren er lukket når han er kommet hen til måtten, bliver han siddende selv om døren åbnes - eller han ligger sig fladt ned på maven! Vi har desværre ikke fået taget billeder af det; det ser sjovt ud.

Sidste nye skud på stammen er denne lille fyr:

Vi så den for første gang i lørdags og haft besøg af den både i går og i dag. Den er glad for solsikkekerner og ikke bange når vi åbner døren, men kommer ikke hen til os - endnu!

Hunnen jager den væk, hvis den kommer for tæt på.

Vi har meget focus på hendes mave i øjeblikket. Vi synes at hun ser tyk ud, men hun opfører sig ikke som en højgravid - hun hopper ubesværet rundt på grenene og hurtigt op og ned ad stammen. Hun har været her hver dag og fået sine nødder og taget noget af fuglenes frugter.
I søndags var der der begge samtidig. I dag var hunnen her først, og da hun var færdig kom hannen. Selv om han ikke er her hver dag, bliver han mere og mere fræk. Når vi åbner døren er han fremme ved måtten på få sekunder, og hvis nødden ikke er klar, er han helt henne på dørtrinet. Jeg prøvede at give ham en solsikke, som de begge er glade for, når de kan hugge dem fra fuglene, men han tog den bare, smed den og snuste til min hånd; så måtte jeg jo finde en nød.

Hvor er han dygtig. Det er jo ikke fordi han har lært noget, han ikke kunne i forvejen; for de er begge meget dygtige til at stå på bagben. Han var henne og hente mange nødder på den måde. De er også begge glade for frugt, så vi prøvede at give ham noget pære. Men han snuste bare til det og var så næsten på vej ind i køkkenet efter en nød.

De sidste dage er de kommet alene. I søndags kom de begge, men første ham og så, da han var færdig med at spise, kom hun. Vi troede, at der måske var en ændring af magtballacen, for det så ud til at hun jog ham væk. Men han har bare været mæt, for da de kom i dag, var alt ved det gamle. Hun er lidt langsom om at komme hen og hente sin nød, og så når hun er næsten ved at have den, kommer han og jager hende væk og tager nødden. For at gøre det rigtigt svært for hende kan han finde på at blive siddende helt henne ved døren og spise nødden, så hun ikke kan komme til.

Mens hun så alligevel ikke kunne komme til nødderne var hun nede og snuppe et kvart æble fra solsortene. Æblet blev så “gemt” meget synligt oppe i træet. Senere da han var løbet hjem kunne hun få sine nødder i fred.

Hunnen sad lige midt i mejsernes mad og guffede solsikkekerner i sig. Da jeg åbnede døren for at tage et billede af hende, hoppede hun ned og kom hen for at få sin nød, så det billede fik vi ikke.

Vi er lidt bekymret for hende, for hun klør sig hele tiden. Vi kan ikke forstille os at det kan være utøj i denne kulde. Hannen klør sig ikke så meget.

Vi har ikke set noget til vores to venner hele weekenden. I går var “den fremmede” på besøg. Den ville godt have nødder, men de skulle smides ud til den, og vi skulle gå væk fra vinduet, før den ville hente maden. Den spiste et par nødder og gravede en enkelt ned i sneen på taget!

I dag havde vi så endelig besøg af vores “egne” egern. De kom sammen og kom pænt og hentede deres nødder. Derefter gik han. Hun fandt et stort stykke brød på jorden, som hun slæbte op på terrassen. Vi smed endnu en bolle ud, da det jo egentlig var fuglenes mad hun spiste. Den smagte hun lidt på, hvorefte hun løb op i æbletræet med den. Det så ud til at være en farlig manøvre; det store stykke brød og sne på grenene gjorde at hun flere gange var ved at falde ned. Efter lidt forsøg fandt hun et godt sted at “gemme” sin fangst (her senere på dagen er brødet dog forsvundet).

Begge var på besøg igen i dag. De flintrede rundt om stammen på valnøddetræet, hvorefter han løb over i hækken og hun kom op og fik et par nødder.
For tiden er der af gode grunde intet vand, så når de er tørstige spiser de lidt sne.

Begge egern var på besøg i dag. Han var sulten og fik hurtigt spist ret mange nødder. Hun blev lidt længere og kunne spise i fred og hente nødderne i hendes eget tempo, da han var smuttet.

Inden hun løb hjem var hun nede ved foden af valnøddetræet og samle noget redemateriale.

Hele weekenden har vi “kun” haft besøg af hunnen. Hun kommer troligt og henter sine nødder og smutter så hjem igen. I går havde hun taget hannen med. Selvom han ikke har været her nogle dage, er han stadig den mest tillidsfulde. Hun er ikke så bange mere, og kommer hurtigere hen og henter nødden, der bliver holdt ud til hende. Men man skal holde hånden helt stille ellers bliver hun bange. Han derimod sidder klar på måtten - ja næsten helt henne på dørtrinet - og tager imod, de nødder vi rækker ned til ham.

Når de klatre rund på stolperne eller i træerne lader de sig nogle gange hænge kun i bagbenene og rækker forpoterne ned mod jorden, for ligesom at blive strukket helt ud.

Kun hunnen var på besøg i dag. Hun spiste et par nødder og satte sig op på rækværket og tog en lille lur. Derefter fik hun endnu nogle nødder og løb så hjem. Da vi skulle til at gå, kom hun igen og spiste endnu et par nødder.

Nogle gange er der noget, der klør. Med lidt smidighed når de også ryggen.

Så er der forhåbentlig familieforøgelse på vej.

Hun var nu ikke særlig samarbejdsvillig. Hun vendte sig så han gled længere og længere ned og til sidst trak hende med ned.

Vi har mange år fulgt dyrelivet i vores have, særligt de små røde fyre med buske hale er en stor fornøjelse at følge. Vi er begyndt at skrive ned, hvor tit de kommer.

6. jan. 2010

Vi møder lidt senere på jobet hver dag i øjeblikket, for der kommer et par små fyre som skal håndfodres, desværre bliver de bange for kameraets lyd, men eller kommer de og tager af hånden. I går skulle hannen lige prøve at bide i Susannes fingre, faktisk tre gange, men den vil hellere have nødden.

7. jan. 2010

Begge egern kom igen idag. De sidder pænt ude på måtten og kigger efter os og lige så snart døren åbnes, er de næsten på vej ind i køkkenet. Især hannen er meget nærgående, den skal stadig lige prøve og smage på Susannes finger. Hunnen derimod vil ikke så tæt på - højst 20 cm, men til gengæld sætter hun sig så lige der og spiser sin nød, hvorimod hannen hurtigt smutter op på rækværket, hvis han ikke lige han skal prøve at snuppe nødden fra hunnen først.

8. jan. 2010

Det er koldt og mørk, så det er dejligt med lidt lyspunkter i hverdagen. I dag måtte vi vente på de to egern, men da de endelig dukkede op fik Susanne travlt med at servere diverse nødder og idag prøvede vi igen med nogle valnødder og de kunne lide morgenmaden. De har ellers taget valnødderne de sidste par dage, men i stedet for at spise er de blevet gemt, godt nok ikke bedre end at vi bare kunne tage dem igen. På billedet var hannen kommet til at skubbe nøden ud af hånden på Susanne og da den faldt ind under hendes hånd, måtte han stikke hoved ind under for at få fat i nødden, så Susanne kunne lige mærke den bløde pels.

11. jan. 2010

I lørdags tænke vi, at nu var der rigtig god tid til at fodre egern og forhåbentligt få et par gode billeder; men de dukkede slet ikke op, hverken lørdag eller søndag. Så de har nok flere steder, hvor der bliver serveret lidt godter. Måske har de bare været på weekend, for her mandag morgen var de her begge to, og sørme om ikke der også kom en “fremmed” til. Så vi har her til morgen haft besøg af tre egern, men den nye var ikke velkommen, den blev jaget på flugt flere gange. Vi har før haft besøg fra “den side” (i modsætning til vores faste gæster, der bor i “naboen-til venstre”s baghave), den bor i et meget højt grantræ i “naboen-til-højre”s forhave og den tager jævnlig en tur gennem et par træer og så op over vores tag for at komme ned på terrasen, hvor alle de gode sager tilbydes. Det ser meget halsbrækken ud når den springer fra de tynde grene over på taget og ligesådan på tilbageturen, hvor den skal fange en af de tynde grene, det giver et sug i maven; sæt nu den falder ned.

14. jan. 2010

Først mange tak for jeres respons og deltagelse i vores nydelse af “vores” egern, der gennem mange år har givet os mange oplevelser. Vi vil vende tilbage med en større billedesamling, så I også kan se deres aktivitet i sommerhalvåret. I går fik vi ikke taget nogen billeder - kun hunnen kom i kort tid. Hannen har ikke været på besøg i et par dage nu, men hunnen kommer dagligt og vi har også et par gange haft besøg af “den fremmede”. Hunnen er til gengæld blevet mere tillidsfuld; hun kommer nu og henter nødden selvom jeg lader mine fingre blive tæt ved - jeg tror ikke at det varer længe før også hun tør tage nødden fra min hånd. Hun lader heller ikke til at være generet af lyden fra kameraet, selvom Allan tager mange billeder lige når hun er helt henne ved os.

15. jan. 2010

Idag så vi ikke noget til vores egern, måske er de allerede taget på weekend, men lad os nu se om de dukker op i løbet af weekenden, men lige som vi skulle til at gå, dukkede en helt anden gæst op på terrasen, en stor havmåge - fik kun taget et foto med telefonnen, for kameraet var allerede lagt ud i bilen. Vi har jævnlig set dem svæve rundt over huset og de har også skræmt vores egern, de kan jo ikke se om det skulle være en duehøg eller lignende. I ønskes en god weekend og husk at komme ud i luften, tag en gåtur rundt i Nymosen og følg dyrelivet der, der skal nok også være en del børn og barnlige sjæle der vover sig ud på isen -Husk at det ikke er lovligt, hvis der stadig er skilte med færdsel på isen er forbudt og det er ikke for sjov at disse skilte står rundt om mosen.

18. jan. 2010

Lørdag fik Allan også “lov” til at give nødder. Da jeg gav hannen en valnød, kunne han ikke rigtigt få fat med tænderne og måtte tage en pote til hjælp; den blev, som I kan se, lagt på min finger. Jeg kunne synge “Så kold den lille hånd er”, for dér kunne jeg mærke, at de render ud i sneen med “bare tæer”. Søndag var de også på besøg begge to. Hunnen kom for første gang hen og tog en nød af hånden. Her til morgen havde vi tre egern på besøg i vores valnøddetræ, men “den fremmede” blev hurtigt jaget væk. Begge kommer nu og tager nødder fra hånden og sneen på vores terrasse blev hurtigt trådt flad af de små poter. Hannen er stadig den, der er mest modig, og han løber direkte over og henter nødden, mens hun løber lidt frem og tilbage før hun kommer hen til os. Men hun er så ikke så generet af kameraet, hvor han reagere på lyden når vi tager billeder.